Få hjælp og forslag til hvordan du kan håndtere mobning på jobbet
TAK for de mange gode artikler til DR (igen) for at bringe fokus på det psykiske arbejdsmiljø og for taletiden. Læs med her og få forslag til, hvad du kan gøre, hvis du er udsat for mobning eller chikane. I artiklen henvises der til vores tidslinje værktøj, som er et godt sted at starte, når du skal have styr på og få afdækket, hvad der rent faktisk foregår.
Citater fra artiklen:
Find en allieret
Til gengæld foreslår hun, at du allierer dig med en bisidder og får kortlagt forløbet.
– Det behøver ikke at være en person fra arbejdslivet, men det er tvingende nødvendigt, at du får delt dine oplevelser med en ven. Det er vigtigt, at du får det beskrevet med konkrete hændelser og tidspunkter, siger Gitte Strandgaard og henviser til et skema på Landsforeningen Voksenmobning Nej Taks hjemmeside.
– Når du har din tidslinje, og hvis du har mod på det, skal du aflevere det til arbejdsmiljøorganisationen på dit arbejde. Du kan gå højere op til direktøren eller forvaltningen, hvis det er en offentlig institution. Men det skal afleveres, og du skal aldrig gå alene, siger Gitte Strandgaard.
Du finder vores tidslinje værktøj og andre gode indspark i vores håndbog: Voksenmobning i ord og handling. En håndbog om arbejdsrelateret mobning – her på siden.