Landsforeningen har i dag sendt et åbent brev til beskæftigelsesministeren vedrørende de varslede forringelser af Arbejdstilsynets indsats

Åbent brev til beskæftigelsesministeren                                                                                                                                                                                                                                                                                   Malling d. 16. september 2018

Åbent brev til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen

Hvorfor forringelser af Arbejdstilsynets indsats, her også når det gælder mobning og chikane?

Et samfund i krise avler individualisering, der bortvisker tolerance og anstændighed mennesker imellem. Det gælder især på arbejdspladserne hvor tempoet skrues op, og konkurrencen de ansatte imellem intensiveres til skade for de fleste og til glæde for de færreste.

Siden 2008 hvor Landsforeningen Voksen Mobning Nej Tak! så dagens lys, har foreningen modtaget mange henvendelser fra voksne, der var og er i klemme i det psykiske arbejdsmiljø på deres job. Antallet af henvendelser er stort, men er formodentlig kun en brøkdel af de mange tildragelser vedrørende voksenmobning og chikane, som dagligt udspiller sig på landets arbejdspladser.

Voksenmobning og chikane er ikke begrænset til udvalgte fag eller samfundsgrupper, men finder sted på tværs af uddannelser og brancher.

Det er fristende blot at gå ud fra at ”sådan er mennesker”, at mobning og chikane er et naturligt fænomen, der ikke kan stoppes. Nogle er endda gået så vidt, som til at hævde at mobning blot er udtryk for at kolleger ønsker at korrigere hinanden, så arbejdspladsens ånd fortsat kan leve og trives, men det er uden hold i den virkelige verden.

Mobning defineres groft sagt som adfærd og overgreb, som et menneske ikke kan forsvare sig imod. Udstødelse er ofte resultatet af langvarig mobning og der sker ofte alvorlig skade på den mobbedes identitet og selvværd. Der er alle gode grunde til at gribe ind overfor mobning, men det sker sjældent. Det er tabuiseret, omgærdet med tavshed og skamfuldt at skulle stå til ansvar for.

Tabuisering og tavshed har gjort mobning til hverdagskost på danske virksomheder, og selvom en arbejdsgiver er lovmæssigt pålagt at sørge for et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, er det svært at stille noget op overfor det, trods nok så mange straks påbud fra Arbejdstilsynets side. Det medfører normalt ingen sanktioner at der sker mobning på arbejdspladsen. Mobningen kan derfor fortsætte med nye ofre, og det efterlader en stribe ulykkelige mennesker. Mobning er magtudøvelse, slet og ret. Mobning gør ondt, og mobning er i sig selv en ond gerning der er meningsløs og dybt sundhedsskadelig.

Mobning og chikane kan minimeres og endda helt afskaffes på arbejdspladserne, hvis der er vilje tilstede! Der er rigtigt meget man kan gøre for at sikre et sundt arbejdsmiljø, og kontrol med arbejdsmiljøet er et vigtigt værktøj. En sådan kontrol skal i sagens natur ikke overlades alene til arbejdspladsen selv, men skal også udføres af Arbejdstilsynet som en uvildig instans, der håndhæver nogle regelsæt, der faktisk er lavet for at beskytte ansatte imod et farligt arbejdsmiljø, det være sig fysisk som psykisk.

I de seneste år har vi set hvordan Arbejdstilsynet er blevet beskåret :

Arbejdstilsynet

År Ansatte Udgift
2011 727 480,4
2012 665 427,6
2013 710 467,6
2014 697 473,1
2015 677 489,3
2016 647 461,4
2017 577 429,0
2018 592 425,7 B
2019 567 420,4 B
2020 490 364,7 B

B=Budget

 

VLAK regeringen barsler lige nu med udspil til yderligere forringelser af Arbejdstilsynets indsats, og det er dybt bekymrende at være vidne til. Udover mobning og chikane er der mange andre måder at blive skadet på, og det stigende antal alvorlige ulykker og ofte med dødelig udgang fortæller mere end noget andet, at yderligere forringelser er udtryk for en politisk ligegyldighed med arbejdssikkerheden.

Stress som følge af mobning, dårlig ledelse, uklare grænser for kompetencer, opgaver i overtal uden medfølgende assistance, har længe lidt under at blive klassificeret som den enkelte medarbejders eget ansvar. Arbejdsgivere løber med formuleringer såsom ” det kniber vel noget derhjemme” fra deres ansvar.

Det er dog påfaldende, at der ofte laves en fratrædelses aftale der sikrer den sygemeldte ansatte økonomisk i et stykke tid. Ofte med medvirken af fagforeningen som bisidder og aftalepartner, som medvirker til at de mobberamte forsvinder fra arbejdspladsen. Mange med traumer som de aldrig kommer sig over. Heller ikke i arbejdsskadesystemet er der meget hjælp at hente. De store flertal af sager afvises.

Så hvad stiller en mobberamt, og stresset medarbejder egentlig op? Der er foreninger som Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! der støtter, private socialrådgivere, i sjældne tilfælde en gratis advokat. Det er beskæmmende at velfærd og retssikkerhed for mobberamte overlades til privat foretagsomhed. Så alt i alt er den danske arbejdstager ilde stedt, hvis heller ikke Arbejdstilsynet har ressourcer og dermed mulighed for at hjælpe. Et effektivt og velfungerende Arbejdstilsyn med effektive magtbeføjelser er i alle parters interesse.

Det er en politisk opgave at stoppe den ulykkelige udvikling med nedskæringer på den offentlige arbejdsmiljøindsats, og vi appellerer derfor til alle gode kræfter om at sige NOK ER NOK.

Venlig hilsen og på bestyrelsens vegne

Gitte Strandgaard Formand / gs@voksenmobningnejtak.dk & 2851 2108

Link til Landsforeningens håndbog: Voksenmobning i ord og handling: http://www.voksenmobningnejtak.dk/haandbogen/